Der er forskellige metoder til at måle partikelstørrelsen af pulvere, afhængigt af størrelsesområdet for partiklerne og den ønskede nøjagtighed af målingen. Her er nogle almindelige teknikker:
Lysdiffraktion/spredning: Denne metode er baseret på, at når en lysstråle passerer gennem en partikel, bliver den diffrakteret/spredt i forskellige retninger afhængig af partikelstørrelsen. Intensiteten og vinklen af det diffrakterede/spredte lys kan bruges til at bestemme partikelstørrelsesfordelingen. Eksempler på lysdiffraktion/spredningsteknikker omfatter laserdiffraktion, dynamisk lysspredning (DLS) og statisk lysspredning (SLS).
Mikroskopi: Mikroskopiteknikker kan give direkte billeddannelse af partiklerne, hvilket giver mulighed for visuel inspektion af partiklernes størrelse og form. Eksempler på mikroskopiteknikker omfatter elektronmikroskopi (SEM, TEM), atomkraftmikroskopi (AFM) og optisk mikroskopi.
Sedimentering: Denne teknik er baseret på princippet om, at større partikler bundfældes hurtigere end mindre partikler i et flydende medium. Ved at måle sedimentationshastigheden og det flydende mediums egenskaber kan partikelstørrelsen beregnes. Eksempler på sedimenteringsteknikker omfatter mikroskopisk partikelbilledanalyse (MPIA) og centrifugal sedimentering.
Gasadsorption: Denne metode er baseret på princippet om, at når en gas adsorberes på en partikel, ændrer den partiklernes overfladeareal. Ved at måle ændringen i overfladeareal og mængden af adsorberet gas kan partikelstørrelsen beregnes. Eksempler på gasadsorptionsteknikker omfatter gasadsorptionsporosimetri, kviksølvindtrængning og BET-overfladearealanalyse.
Sammenfattende er der flere tilgængelige teknikker til at måle partikelstørrelsen af pulvere, og valget af teknikken afhænger af størrelsesområdet og den nødvendige nøjagtighed.
